Hvorfor overhoved en blog.

Ja, hvorfor en blog?

Sandheden er den, at jeg gerne ville ha haft en blog i mange år efterhånden, i hvert fald de sidste 10 år. Men jeg har ikke rigtig haft modet til det. Det har noget at gøre med de der skide høje forventninger jeg altid har haft til mig selv. Og hvem ville gide at læse med i mit liv og mine tanker? Gjorde jeg det nu ¨rigtig¨ nok? Er siden fin nok? Ville jeg komme til at gøre nogle mennesker kede af det, med mine ord? Er det overhoved noget for mig?        Osv osv jeg kunne blive ved.

Men ved I hvad? Nu er det nu….. Jeg finder jo ikke ud af det ved IKKE at prøve, vel?

De sidste 10 år, har været de vildeste udviklingsår. Jeg er blev syg med gigt, startet i skole igen, blev skilt, flyttede, sprang ud som lesbisk, tog ny uddannelse, ungerne blev lige pludselig teenager og jeg kunne blive ved. Udviklingen vil forsætte, men tiden har også gjort mig roligere. Jeg er ikke så bange for at fejle mere og står i det hele taget stærkere i mig selv. Jeg er fuld af ord og tanker, så derfor en blog.

Alting er nyt og jeg har på ingen måde teknisk snilde, så bære lige over med mig. Ting tager tid…. Lige pludselig er der måske også en lille opskrift og et afsnit i min podcast 😉

Velkommen til <3

Kærligst Trinemaija