Bekymringer.

Vi mennesker er sgu nogle sjove nogen. Vi bekymre os om alt mellem himmel og jord. ¨Er jeg god nok?¨, ¨Har jeg penge nok?¨, ¨Klare mine børn sig godt nok i skolen? I livet? Socialt? Osv. osv. Nogen bekymre sig mere end andre og nogen gange er det også i perioder at vi bekymre os. Jeg kender mennesker der næsten er bange hele tiden. Bange for der skal ske deres børn noget. Bange for at der bliver indbrud. Bange for at taget toget til Nørreport, for tænk nu på terror.

For et stykke tid siden blev jeg skudt i skoene af mine børn at jeg var ligeglad med dem. Jeg spurgte selvfølgelig, hvad de helt præcist mente med det. ¨Du bekymre dig ikke om os, vi kan gøre hvad vi vil¨. ¨Næsten¨. Det må da være dejligt, sagde jeg. I den familie jeg kommer fra, havde vi ufattelig mange regler. Jeg HADER regler…. De fleste i hvert fald. Så jeg synes det er dejligt at vi i vores lille familie ikke har så mange regler. Regler kommer tit i kølvandet på bekymring og jeg bekymre mig ikke så meget.

Ikke som andre forældre.

De siger også altid at jeg ikke er som andre forældre. Og det har de nok ret i. Jeg ønsker mig som sådan heller ikke at være som de andre. Jeg har ikke haft de bedste læremestre, så jeg har måtte prøve mig frem. Noget har fungeret rigtigt godt, andet mindre heldigt. Men er det ikke sådan for alle forældre???

Jeg bliver selvfølgelig ramt, når mine unger mener at jeg er ligeglad med dem. Og når jeg spørger lidt mere ind. Så er det fordi andres forældre altid er bange for at der skal ske noget med deres børn. Der er flere af deres venners forældre, der har mine børns mobil nr. I tilfælde af….. Ja hvad som helst. Og nej jeg er ikke bange for der kan ske mine børn noget hele tiden. Jeg har da andet og lave. Når jeg siger det til dem. Ja så misforstår de mig og mener jeg er kold i røven.

Kan man bekymre sig for lidt?

Det er jeg på ingen måde, men jeg mener helt ærligt at det er spild af tid. Tænk hvis vi alle skulle gå og bekymre os hele tiden. Jeg vil ikke være styret af frygt. Alt kan ske, også virkelig grufulde ting og ja de kan også ske for mine børn. Men jeg ville da blive skør, hvis jeg gik og tænkte på det. Vi skal huske på at alt kan ske, også gode ting. Livet er ikke kun skræmmende ting. Der sker magi hver eneste dag. Jeg tror på livet er for dig og ikke mod dig. Det kan godt være lidt svært at forklare ens unger.

Jeg er ikke sådan en mor der opremser alle de grufulde ting der kunne ske, når de fx tager til distortion, gym fest eller Roskilde festival. Jeg ønsker dem en god tur og ring hvis der er noget. Det tror jeg på er bedst.

Men det er da klart jeg har tænkt over det de siger. Kan man virkelig bekymre sig for lidt? Det mener mine børn. Jeg mener at jo færre bekymringer vi har, jo mere frie er vi. Men Trinemaija, bekymre du dig aldrig? Ork jo. Næsten hver dag. Jeg har en virkelig ringe økonomi og jeg bekymre mig tit om vi har penge til at leve for. Jeg bekymre mig også for mine børn. Jeg er jo deres mor og kan næsten mærke før dem selv, hvis de har det skidt og går og tumler med noget. Men jeg viser det nok ikke så meget.

Mærk efter.

For et par uger siden fik jeg et minde på min facebook. Et minde der var noget jeg havde skrevet for 3-4 år siden. At yngste sønnen havde pjækket for skole, fordi han ikke kunne li læren. Det synes jeg var lidt sjovt. Der var en masse kommentar og de var ret ens. Nemlig at børn ikke må pjække og at de må tag det sure med det søde. Sur røv hvis de ikke bryder sig om læren. De skal bare makke ret.

Det viste sig lidt senere at han havde pjækket i de sidste 5 uger, lige den time om ugen hvor han havde den pågældende lærer. Det er ikke okay, men så må der jo komme en løsning på det. Der var stort set ingen af ungerne på skolen der kunne denne lærerstuderende. Min dreng mærkede bare efter og gad ham ikke.

Et par dage senere var vi til et arregement på skolen. Skolelederen kom hen til mig og bad mig slette mit opslag på min facebook profil. Det ville jeg ikke, for jeg havde hverken skrevet hvilken skole det var og heller ikke lærerens navn. Det blev hun noget stødt over.

Tænk selv.

I samtalen med mine børn, fortalte jeg at min mobil ALDRIG var på flytilstand om natten, hvis en af dem ikke var hjemme. Så kunne de ALTID ringe til mig mig, hvis der opstod et problem. Men jeg sagde også at jeg mente de var blevet opdraget til at tænke sig og mærke efter. Og i min verden, er det det der skal til for at klare sig. Eller så er man godt hjulpet, hvis man kan det.

Jeg stoler på mine børn og jeg stoler på de nok skal klare sig. Og jeg mener, to af dem er altså 18 år….. De er lige nu på Roskilde og jeg sover trygt om natten. De er omringet af gode venner, som er gode til at passe på hinanden.

Jeg håber at de har fundet ud af, at omsorg ikke er at være bekymret. Men at stole på at de som mennesker kan stole på sig selv og mærke efter.

Jeg siger ikke at det jeg gør er den eneste sandhed. Hvad der virker for mig, passer måske ikke til dig. Men hvad gør du? Bekymre du dig helt vildt og hvad betyder det for dit liv? Eller er du mere lose? Jeg høre meget gerne din mening.

/Trinemaija

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *