Fastelavnsboller.

Fastelavnsboller er blevet en samling af flere forskellige boller med creme. Nogle mennesker mener at en ¨rigtig¨ fastelavnsbolle er dem der er bagt af bløddejs bolle, hvor cremen er bagt med og der er glasur på.

Hjemme hos os, kan vi bedst li dem der er lavet af vandbakkelser, med konditorcreme og marmelade og et drys flormelis på toppen. Så det er den opskrift du får lige her.

konditorcreme.

2 æg

45 g maizena

Korn af ½ vanilestang eller en tsk vaniliepulver

70 g rørsukker

½ l sødmælk eller mandeldrik

Pisk maizena og mælk sammen i en gryde. Tilsæt så mælk, vanilie og sukker. Kog det hele op i 1 minuts tid, under konstant omrøring.

Cremen tages af varmen, når den er fast i konsistensen og stilles til afkøling.

Når cremen er kold, (Jeg laver den typisk aftenen før jeg skal bruge den) pisker du en kvart piskefløde eller soya fløde(den der kan piskes) hvis du vil lave den mælkefri. Pisk fløden til skum.

Jeg plejer lige at piske den kolde creme igennem med el piskeren. Så blandes cremen og skummen stille og roligt. Nu er den klar og stilles på køl til den skal bruges.

Tip: Jeg bruger tit denne creme i lagkager. Smager dejligt.

Vandbakkelser.

8 – 9 store

2½ dl vand

125 g smør

150 g mel

5 æg

Kog smør og vand op i en gryde. Når det koger tilsættes melet. Rør godt rund, til dejen samler sig til en klump. Lad det køle af i ca 15 min.

Når det har kølet lidt af, kommer jeg det i min røremaskine. Hvis du ikke har sådan en, kan du bruge en el pisker. Der piskes et æg i af gangen.

Så tager du en spiseske og kommer 8 – 9 klumper dej på et stykke bagepapir. Trykker dem lidt flade.

De bages i ovnen ved 200 g, i ca 20 min.

HUSK at du ALDRIG må åbne ovnen, når de bager. For ellers falder de sammen og kan ikke bruges.

Når de er køles af, halvere du dem. Der kommes en ordenlig klat creme i og en skefuld af det marmelade du aller bedst kan li. Lige for tiden er jeg ret glad for havtorn, mens lillebror og søster vil have jordbær eller hindbær. Storebror vil kun ha creme i hans, men så forskellige er vi 😉

Sommerkager.

Vi spiser dem også tit, når der kommer friske danske jordbær. Det er den samme creme, men jeg kommer bare friske jordbær i stedet for marmelade. De smager skønt.

Så er der kun at sige God bagelyst. Skriv endelig hvis du synes om opskriften og del den med dem du holder af <3

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *