Mere have….Hvorfor?

På den anden side af huset, har vi også sat hegn. Jeg tror alle i denne lille by har en mening herom… Nogen mener det er for højt. Der er en der mener det er 30 cm for højt. ¨Det ligner en rockerborg¨ osv. Jeg synes det er SÅ fantastisk, for nu får vi en rigtig stor fin gårdhave. Det er ca 8 * 8 meter, så det er jo et ret stort stykke vi ikke rigtig har brugt til noget. Dem der boede der før os, holdt der med deres biler. Det har jeg altid synes var syndt. Nu kommer det endelig til sin rette.

Hegn på vej.
Min lille havenisse Rikke knokler <3

Som I kan se, var det totalt åbent og det var et stort stykke af grunden vi ikke brugte. Men nu er det hegn og frem kom en gårdhave.

Gårdhave.

Der mangler stadig en havelåge. Der hvor I kan se hæk til venstre i billedet, kommer der også hegn. Jeg fik overtalt min nabo til den side, men først til næste år. Lige nu roder det også, med træ, paller, sten osv, men man kan godt fornemme ¨rummet¨. Også her vil jeg have roser op da hegnet og det skal selvfølgelig også males sort. Jeg har givet første gang på ydersiden, kunne simpelthen ikke lade hver….

Fra vejen.

Hvorfor?

Som jeg skrev for et par dage siden. Har vi været på vej væk i flere år, men nu bliver vi her. Altså her for altid, Trinemaija?? Nej det tror jeg ikke, for man kan aldrig vide hvad der sker i fremtiden. Men lige nu gør vi. Jeg elsker huset, det har lige præcis det vi har brug for. Og så er det til at betale. Men hvorfor bruger du så meget tid og penge på hus og have?

Det gør jeg af den simple grund, at det gør mig glad 🙂 Jeg blev så vanvittig træt af at være på vej. Og et sygdomsforløb der på alle områder har været Så hårdt, at jeg til tider stadig ikke fatter det. Nu vil jeg bare være her og nyde at jeg har fået det så godt igen, at jeg kan holde hus og have. For hver dag der går, bliver min mentale tilstand bedre. Jeg kommer mere og mere hjem i og til mig selv. Det hjælper haven/naturen mig med. At bygge eller se et frø blive til en kæmpe fx solsikke, er lige fantastisk hver gang. Og det minder mig om at der findes noget der er større end os og som vi er en del af.

Nye projekter.

Og så elsker jeg at være i proces. Jeg elsker at finde på nye idéer. Elsker at sætte ting sammen, finder ud af hvad holder og hvad der ikke duer. Jeg har så mange idéer og planer inde i mit hoved, der bare venter på at blive udført. Jeg føler at jeg har været på stand by i flere år. Men nu er jeg endelig i gang igen…. Og jeg er kun lige begyndt. 😀

Roskilde.

I dag er det 5 dage siden de to store er taget på Roskilde. De tog af sted i fredags, for at være i kø, til den ¨rigtige¨kø, til at løbe ind. Måske har det været sådan i mange år. Jeg mindes bare ikke det var sådan, de gange jeg var der i starten af 90érne. Altså det der med at løbe ind. Vi tog toget til Roskilde med al vores happengut. Fik vores armbånd og gik ind og satte telt op. Den gang kostede en billet ca 500-600,- Jeg kommer til at lyde som en på 100 år…

Det var sgu en vild periode i mit liv, der i start 90´erne. Jeg husker ikke så meget…. Men jeg hørte en masse musik bla. Motorhead, Porno For Pyros, Dizzy Mizz Lizzy, Clawfinger, Psyched Up Janis, Rage Against the Machine, Bjørk, Radiohead, Aerosmith, House of Pain og mange mage flere. Selvom det var en vild tid, med en masse stoffer, var det super vigtigt for mig at høre mest muligt musik. Musik har i det hele taget været en kæmpe stor del af mit liv. Særligt i mine teenager år.

Curling børn/forældre.

I lørdags kørte Rikke og jeg til Roskilde med deres højtaler vogn. En højtaler de bygget sidste år, og har bygget større i år. En tur der plejer at tage 40 min. tog 3 timer……Vi måtte droppe at komme frem til det aftalte sted. I stedet måtte vi smide bilen og traileren i vejkanten på Køgevejen…. Ligesom tudsinde af andre forældre. Aldrig før i min karriere som mor, har jeg følt mig så meget som en curling forældre. Hold nu helt op hvor er det vildt at SÅ mange ¨raske¨ unge mennesker, bliver kørt til festivalen. Der var også forældre der kun kom med mad…. På den anden side kunne de jo ikke selv taget højtaleren med i toget.

Højtaler og vogn…

Jeg fik endelig fat på ungerne og fik fortalt hvor de kunne hente deres ting. Hallfdan kom med et par kammerater og skulle løfte vogn og højtaler af traileren. Og sætte deres flag på.

Mens de gjorde det snakkede jeg med Viga. Jeg fortale hende at den gang jeg var på Roskilde, var der INGEN forældre der køre deres børn. Hun kigget på mig, som om jeg lige var landet fra en meget meget fjern planet. Det er altså lidt sjovt at se den udvikling der har været siden jeg var barn/ung. Vi snakker altså en periode på ca. 25 år. Jeg kan ikke huske jeg så nogen curling børn/forældre den gang. Ikke en eneste, faktisk måske det omvendte. Med det tænker jeg ¨for lidt og for meget¨. Det hele handler vel bare om at finde en god balance.

Nå men det er onsdag i dag og Roskildefestivalen er officielt skudt i gang. Jeg synes de har et mega fedt program i år. Har lige set en storie på instragram, at tears for fears lige har spillet. En anden jeg virkelig godt gad at høre i år er Robyn. Tænkt sig at stå foran orange scene og synge med på Dancing on my own….

Hallfdan har lovet ikke at dø, ikke at tage stoffer og høre en masse musik. Så det satser jeg på han gør <3 Har ikke hørt fra nogen af dem siden lørdag. Går ud fra at intet nyt er godt nyt.
Rigtig god festival til alle jer der er afsted i år og pas godt på hinanden.

Haven.

Uhhhh…. Der er sket så meget i min have siden Rikke og jeg startet i feb. i år. Jeg havde ikke forstillet mig at vi var nået så langt. Jeg havde fx ikke troet at jeg ville nå og få en køkkenhave i år. Men det fik jeg. Jubiii. Der mangler stadig en masse, men bare det at se haven tager form, er SÅ fantastisk. Jeg har fået en sammenhængende have. En have mine unger også gider være i og det er faktisk store sager.

Da vi flyttet ind for 7 år siden var ungerne 7 og 11 år. De er fuldstændig ligeglad med om haven var åben eller lukket. Vi kom fra en grund på 3 tønder land, til denne lille bitte have. For den gang, havde vi kun have på to af husets sider. Først for et par år siden tilkøbte min udlejer det der er min have i dag. Tak! Men vi troede jo vi skulle flytte til Bornholm, så vi gjorde ikke ret meget ved grunden… Eller huset. Men selv om haven var lille bitte. Ja så fik vi en lille køkkenhave op og køre. Rikke skaffet en lille brugt drivhus og vi anskaffet os høns og et par ænder.

Jeg ville ønske jeg havde taget en masse billeder den gang, så I kunne se forskellen. Men det har jeg altså ikke.

Drømme skifter.

Nogen gange vil livet ikke det samme som ens drømme. Jeg blev som sagt mega syg. Rikke flyttet ud efter nogle år. Jeg vil ikke bo på Bornholm syg og uden penge…. Så ja, jeg bliver her. I hvert fald ind til videre. Og da det sådan virkelig gik op for mig. Vi har levet i flere år med at være på vej til noget andet og så min sygdom. Ja, så vil jeg altså bo ordenligt og gøre det til et Trine hus og have. Min udlejer er heldigvis med på det. Man kan jo også sige at det ikke ligefrem forringer hans ejendom.

Sidste år fik huset så en rimelig overhaling. Jeg fik omsider ryddet op i alt det jeg bare kastet ned i flyttekasser, da vi blev skilt. Fik malet, ordnet gulve og fik indrettet en stue, vi alle kan være i. Min stue er ret svær, da den er aflang! Men jeg synes selv den er blevet ret fin.

I år, var det så havens tur, til den helt store make over. Som jeg har skrevet flere gang, så fik jeg et rød jeg virkelig tog til mig. Min gode veninde Siv http://lillehavestoretanker.dk/ Sagde at hun ville fjerne ALT fra grunden, som ikke skulle være der og så se hvordan haven tog sig ud. Og det gjorde Rikke og jeg så.

Ny have.

Jeg havde selvfølgelig nogen tanker og ideer til min ¨nye have¨. Men den er blevet noget anderledes alligevel. Fordi jeg valgte og følge rådet og tak for det Siv. Så nu kommer der en masse billeder….

Her er Faktisk det stykke jord med udlejer til købte. Det har gjort at jeg ikke længere har en lille bitte have. Men at jeg har fået flere afdelinger. På den anden side af hegnet ligger der en lille vej, hvor der er 3 huse. Jeg er SÅ taknemmelig over at ha fået hegn.

Køkkenhaven set fra den modsatte ende. Som I kan se er den ikke helt færdig. Jeg mangler at ligge noget mere ukrudts dug og så mangler jeg et læs træ flis mere.

Køkkenhaven set lige på. Vi har sat et lille hegn for at ramme køkkenhaven inde og for at kunne have et sted til ærteblomster og andre ¨kravle/klatre blomster¨. I år har jeg sat solsikker og lidt ærteblomster, men er i tvivl om de kommer. De har stået meget længe i meget små potter, inden de blev sat ud. Nu ser vi. Langs mit ¨høje¨ hegn vil jeg have klatre roser hele vejen. Som vil hænge ud over hegnet… om et par år.

Pergola m.m.

Ja det begynder at ligne noget… Der mangler en til at de tværgående og så skal den males en sidste gang. Og så skal jeg ha sparret op til nogle havemøbler. Laust´s nonfirmation kostet lidt mere end forventede, så det må vente lidt. Der mangler også nogle lærke brædder, der ligesom afgrænser græsset på den ene side og stenene på den anden.

Jeg har købt en hvid blåregn, som jeg tænker bliver så flot, når den gror op og laver tag på pergolaen. Jeg var meget i tvivl om hvilken farve jeg skulle vælge, men det blev hvid.

Haven set fra min pergola.

Henne ved huset er der to terrasser. Jeg ønsker mig et lounge område på den terrasse ved terrassedøren. Jeg vil gerne have det i paller og så nogle fede hynder… Måske til næste år. Den anden terrasse vil jeg gerne have et lille rundt bord med 3-4 stole. Lige til morgen teen.

Roser.

Jeg har altid drømt om en have fyldt med roser og jeg er godt på vej. Som sagt, vil jeg gerne have klatre roser langs hegnet. Den anden ende af min pergola, har jeg sat en af mine ynglings roser. Alkymist. Den vil gro op af hegnet og videre op i pergolaen.

Alkymist.

Ind til køkkenhaven har jeg sat en rose der er lilla. Den hedder Rhapsody in Blue. Jeg har flyttet den i år og jeg satser på den er kønnere næste år.


Rhapsody in Blue.

Jeg fik en rose af Rikke. Det er en chippendale rose. Den var drevet frem i drivhus, så da den kom ud i haven blev den hurtig grim. Jeg har sat den i en krukke, fordi jeg ikke endnu er sikker på hvor den skal stå. Den bliver langsomt kønnere og kønnere og den har fået flere knopper igen.

Chippendale.
Chippendale.

En dag jeg var i BILKA, købte jeg en rose der er opkaldt efter Claus Dalby. Den har jeg også sat i en krukke, ind til jeg finder den helt rette plads.

Claus Dalby.

Der stod en rose i haven da jeg flyttet ind. En new dawn. Det er en klatre rose, men dem der har sat den, har sat den op af tørrestativet. Mega upraktisk, da den river fat i vasketøjet. Jeg har fået ødelagt mange håndklæder pga den. Så den flytter jeg til efteråret.

New dawn.

Så langsomt kommer der flere og flere roser ind i min have og jeg stor elsker det. Velkommen.

Bekymringer.

Vi mennesker er sgu nogle sjove nogen. Vi bekymre os om alt mellem himmel og jord. ¨Er jeg god nok?¨, ¨Har jeg penge nok?¨, ¨Klare mine børn sig godt nok i skolen? I livet? Socialt? Osv. osv. Nogen bekymre sig mere end andre og nogen gange er det også i perioder at vi bekymre os. Jeg kender mennesker der næsten er bange hele tiden. Bange for der skal ske deres børn noget. Bange for at der bliver indbrud. Bange for at taget toget til Nørreport, for tænk nu på terror.

For et stykke tid siden blev jeg skudt i skoene af mine børn at jeg var ligeglad med dem. Jeg spurgte selvfølgelig, hvad de helt præcist mente med det. ¨Du bekymre dig ikke om os, vi kan gøre hvad vi vil¨. ¨Næsten¨. Det må da være dejligt, sagde jeg. I den familie jeg kommer fra, havde vi ufattelig mange regler. Jeg HADER regler…. De fleste i hvert fald. Så jeg synes det er dejligt at vi i vores lille familie ikke har så mange regler. Regler kommer tit i kølvandet på bekymring og jeg bekymre mig ikke så meget.

Ikke som andre forældre.

De siger også altid at jeg ikke er som andre forældre. Og det har de nok ret i. Jeg ønsker mig som sådan heller ikke at være som de andre. Jeg har ikke haft de bedste læremestre, så jeg har måtte prøve mig frem. Noget har fungeret rigtigt godt, andet mindre heldigt. Men er det ikke sådan for alle forældre???

Jeg bliver selvfølgelig ramt, når mine unger mener at jeg er ligeglad med dem. Og når jeg spørger lidt mere ind. Så er det fordi andres forældre altid er bange for at der skal ske noget med deres børn. Der er flere af deres venners forældre, der har mine børns mobil nr. I tilfælde af….. Ja hvad som helst. Og nej jeg er ikke bange for der kan ske mine børn noget hele tiden. Jeg har da andet og lave. Når jeg siger det til dem. Ja så misforstår de mig og mener jeg er kold i røven.

Kan man bekymre sig for lidt?

Det er jeg på ingen måde, men jeg mener helt ærligt at det er spild af tid. Tænk hvis vi alle skulle gå og bekymre os hele tiden. Jeg vil ikke være styret af frygt. Alt kan ske, også virkelig grufulde ting og ja de kan også ske for mine børn. Men jeg ville da blive skør, hvis jeg gik og tænkte på det. Vi skal huske på at alt kan ske, også gode ting. Livet er ikke kun skræmmende ting. Der sker magi hver eneste dag. Jeg tror på livet er for dig og ikke mod dig. Det kan godt være lidt svært at forklare ens unger.

Jeg er ikke sådan en mor der opremser alle de grufulde ting der kunne ske, når de fx tager til distortion, gym fest eller Roskilde festival. Jeg ønsker dem en god tur og ring hvis der er noget. Det tror jeg på er bedst.

Men det er da klart jeg har tænkt over det de siger. Kan man virkelig bekymre sig for lidt? Det mener mine børn. Jeg mener at jo færre bekymringer vi har, jo mere frie er vi. Men Trinemaija, bekymre du dig aldrig? Ork jo. Næsten hver dag. Jeg har en virkelig ringe økonomi og jeg bekymre mig tit om vi har penge til at leve for. Jeg bekymre mig også for mine børn. Jeg er jo deres mor og kan næsten mærke før dem selv, hvis de har det skidt og går og tumler med noget. Men jeg viser det nok ikke så meget.

Mærk efter.

For et par uger siden fik jeg et minde på min facebook. Et minde der var noget jeg havde skrevet for 3-4 år siden. At yngste sønnen havde pjækket for skole, fordi han ikke kunne li læren. Det synes jeg var lidt sjovt. Der var en masse kommentar og de var ret ens. Nemlig at børn ikke må pjække og at de må tag det sure med det søde. Sur røv hvis de ikke bryder sig om læren. De skal bare makke ret.

Det viste sig lidt senere at han havde pjækket i de sidste 5 uger, lige den time om ugen hvor han havde den pågældende lærer. Det er ikke okay, men så må der jo komme en løsning på det. Der var stort set ingen af ungerne på skolen der kunne denne lærerstuderende. Min dreng mærkede bare efter og gad ham ikke.

Et par dage senere var vi til et arregement på skolen. Skolelederen kom hen til mig og bad mig slette mit opslag på min facebook profil. Det ville jeg ikke, for jeg havde hverken skrevet hvilken skole det var og heller ikke lærerens navn. Det blev hun noget stødt over.

Tænk selv.

I samtalen med mine børn, fortalte jeg at min mobil ALDRIG var på flytilstand om natten, hvis en af dem ikke var hjemme. Så kunne de ALTID ringe til mig mig, hvis der opstod et problem. Men jeg sagde også at jeg mente de var blevet opdraget til at tænke sig og mærke efter. Og i min verden, er det det der skal til for at klare sig. Eller så er man godt hjulpet, hvis man kan det.

Jeg stoler på mine børn og jeg stoler på de nok skal klare sig. Og jeg mener, to af dem er altså 18 år….. De er lige nu på Roskilde og jeg sover trygt om natten. De er omringet af gode venner, som er gode til at passe på hinanden.

Jeg håber at de har fundet ud af, at omsorg ikke er at være bekymret. Men at stole på at de som mennesker kan stole på sig selv og mærke efter.

Jeg siger ikke at det jeg gør er den eneste sandhed. Hvad der virker for mig, passer måske ikke til dig. Men hvad gør du? Bekymre du dig helt vildt og hvad betyder det for dit liv? Eller er du mere lose? Jeg høre meget gerne din mening.

/Trinemaija

Nonfirmation.

Nonfirmation…. Bare ordet kan få nogle mennesker helt op i det røde flet. Mine børn er ikke dødt og der er ingen af os der er kristene. Men vi vil gerne fejre at de unge står ved en skillevej. En vej hvor der bliver stillet flere og flere krav og hvor et nyt kapitlet starter. Nemlig ungdoms livet, med alt hvad det tilhører. For en uge siden i dag, holdt vi sådan en fest for yngste sønnen. Og hvilken fest. Kender du det, man ved jo aldrig hvordan en fest bliver. Men der er bare nogen fester, der nærmest er forløsninger og sådan var denne fest.

For 4 år siden holdt vi tvillingernes nonfirmation. På det tidspunkt var min ex-mand og jeg ikke det man kalder bedste venner. Jeg var kørene på max smertestillende og kan faktisk ikke huske ret meget af selve dagen/festen. I perioden efter blev jeg virkelig syg. Jeg var syg inden, men alting blev meget værre efter. Så denne fest ønskede jeg inderligt blev god på en anden måde end sidst. For sidst var jeg heller ikke rigtig med, da jeg for det meste var i køkkenet.

Mars og Venus.

Det sidste års tid har min ex-mand og jeg faktisk slet ikke kunne tale fornuftigt sammen. I december var jeg sikker på at vi aldrig ville komme til det igen. Vi var simpelthen for langt væk fra hinanden. Ligesom vi var på to vildt forskellige planeter. Men de sidste par måneder, har vi på en eller anden måde nærmet os hinanden. Vi er lige pludselig mere enige end uenige. Han arbejder rigtig meget og var i Sverige ugen op til festen. Så han kunne ikke rigtig hjælpe til. Så er det bare fantastisk at bo i dette lille smørhul, med dejlige naboer, der gerne vil hjælpe.

Over for det hus vi bor i ligger en eng og på den eng slog vi et telt op. Engen er ligesom samlings stedet her i denne lille by, hvor vi bor.

Engen i Bjergsted.
Engen har en lille sø.

Det er et rigtig hyggeligt sted for en fest. Torsdag blev teltet sat op. Rikke og jeg kørte i Bilka bagefter og var først hjemme kl 00:30. Fredag blev de aller sidste ting handlet og hentet. Jeg fik lavet 6 kg kartoffelsalat, sat dej over til brød og bagt kager. Fredag aften var Rikke og jeg i grøftekanten og plukke blomster. Tine har så rangeret dem. De var så fine. Jeg glemmer desværre at tage billeder, så de her billeder har Rikke taget.

Lørdag formiddag kom min ex-mand og hans nye familie. Alle var glade. De dækket bordene og gjorde klar på engen. Hallfdan mente at vi skulle slå søm i, så Rikke fandt noget træ og søm. Det blev et hit, især for de helt mindste.

Vi bor vel på landet.

Maden.

Jeg havde for længe siden spurgt Laust hvad han ville spise. Han mente at vi bare kunne bestille en masse pizza, men det ville jeg ikke så med til. Så vi blev enige om at grille nogle stege, pølser og grønsager. Der skulle så være nogle salater og brød. For ikke selv at skulle stå med det hele, fik jeg en far til en pige i Laust klasse til at grille. Noget af min ex familie bor i Jylland og er gammel fisker. Onkel John tog det lækreste laks med til grillen.

Jeg er sådan en der elsker tilbehør, så det er der altid rigeligt af. Her er en liste over maden.

Til grillen:

Kalvefilet, culotte, pølser, laks. Grønsags spyd, majskolber, peberfrugter, spidskål. squash.

Tilbehør:

Grøn salat med asparges, jordbær, mozzarella og hyldeblomster. Græsk salat. Tomat og mozzarella. Tzatziki. Pastapenne med pesto. Grøn salat med ferskner, gule ribs tomater, ananas kirsebær og pesto-dressing. kartoffelsalat. Feta og ekstra oliven. Vandmelon og feta. Madbrød med tomat og ost og nogle med kartoffel og ost. Ølands flutes.

Kager.

Jeg har længe fuldt div. kage-damer på instagram og har haft lyst til noget lidt anderledes som kager/dessert. Så jeg kastede mig ud i det helt store. De der tal/bogstavs kager er veldig popolære. Så jeg ville lave en kage hvor der stod L A U S T. 5 forskellige kager, smag og pynt. Jeg synes selv de blev ret vellykket, især fordi jeg ikke har prøvet at lave dem før.

L var en brownie med jordbær mousse. Pyntet med store og små kys, jordbær, hindbær, pariser linser, toffifee og lakridskugler.

A var lagkagebunde med appelsin skal og saft. Den er halveret. På bunden kom jeg et lag havtorn marmelade og appelsin mousse. Pynten var ananas kirsebær, appelsin, stjerne frugt, blåbær, små hvide kys og chokolade æg med mandler.

U var almindelige lagkagebunde med vanilje. Halveret, på bunden havde jeg noget æble marmelade med kardemomme og lime mousse. Pynt var kiwi, kæmpe brombær, blåbær. Store blå kys og små hvide kys og noget grønt krymmel.

S var igen helt almindelige lagkagebunde med vanilje. Halveret, på bunden kom jeg rabarber kompot og vanilje mousse, som jeg havde farvet med rødbede krystaller. Pynten var kirsebær, hindbær, blåbær, pariser linser, lakrids-kugler, rosenblade fra haven og nogle små hvide puf nogen.

T var en kanelkage. Halveret, moussen var en med chokolade og kaffe. Pynten var toffifee, fyldte chokolader, kirsebær, blåbær og kæmpe brombær.

Her er den smukke unge mand og hans kager.

Jeg havde også lavet flødeboller. Det er ret sjovt at lave. Det er bare mega svært at få dem pæne, så de ikke ligner en lorte emoji. Her lavet jeg også 5 forskellige. Kaffeskum, hindbærskum, lakridsskum, almindelige og jordbærskum.

Flødeboller med hindbærskum.

Flødebollerne havde jeg lavet et par dage i forvejen og stillet på køl. Kagerne havde jeg bagt om fredagen. Men at lave kagerne færdige gjorde jeg lørdag formiddag. Inden jeg gik i gang med mine salater. Laust viste ikke at jeg ville lave de kager, så de blev lavet mens han stadig sov eller var i bad. De tog sindsyg lang tid at lave, men jeg nåede det hele. Der var flere at gæsterne der kom før tid og hjalp. Min søster gav en kæmpe hånd med at snitte en del af det grønne.

Relationer på kryds.

Vi var virkelig en meget blandet flok. Vi var min ex-mand og hans nye familie, hans forældre og bror. Hans moster og onkel fra Jylland. Det eneste rigtige familie jeg ser er min lille søster, hendes mand og barn. De var der også. Der var de gode ¨naboer¨ fra byen. Laust havde inviteret nogle drenge fra hans klasse. Rikke var der og gamle venner. Der var mange der ikke havde set hinanden længe. Stemningen var rigtig god. Eftermiddagen gik med 4 liter hyldeblomstsaft med vodka. Snak, stige-golf og slå søm i.

Laust og hans far <3

Solen skinnet, folk var glade og alle hyggede sig. Vi fik spist. Jeg elsker når folk spiser meget og de gjorde de. De to store og jeg havde lavet ¨tip en 13ér om Laust¨. Farfar gik voldsomt meget op i svarene. Laust havde kun ønsket sig penge, så det var nogle flade pakker.

Laust pakker gaver ud.

Skål…..

Vi havde købt ret meget sprut og der var flere der drak mojito til desserten. Resten af aftenen/natten var simpelhen så sjov og forløserne. Og hvad mener jeg med forløserne? Ja man skulle nok ha været der. Men alle hyggede sig på kryds og tværs. Det virkede som om de fleste havde trængt til en fest. En dag/aften/nat hvor man bare kunne være. Side omkring bålet, drikke en masse drinks og grine.

Skål…

Jeg elsker alt ved disse billeder. Gode naboer på den ene side af mig og på den anden min ex-mand og hans kæreste og hendes yngste. Min søster og naboer igen. Vi sad om det bål hele natten. Hallfdan havde kørt deres højtaler vogn ned på engen, så vi kunne høre musik. Laust og hans venner havde gang i noget alkohol også. De drak en hel falske bailey og noget. Nogle af drengene klaret det bedre end andre. Jeg lader den bare ligge der…. 😉

Da klokken blev 2, kørte min ex-mand og hans familie hjem. Men inden de kørte gav vi hinanden et kram og sagde forvel. Det er der da ikke noget galt med. Nej overhoved ikke. Vi har bare ikke rørt hinanden siden vi flyttet fra hinanden for lidt over 7 år siden. Og det var en kæmpe forløsning. Det er som om vi taler samme sprog igen. Som om der er nye tider på vej. Nye bedre tider.

Vi andre holdt ud til klokken 4. Det var en god fest, der varede over 12 timer. Tak for alle jer som var med til at fejre min dreng.

Hemmelighed #3

Kender du sætningen ¨Kvinder og biler¨?? Altså, denne sætning betyder jo så at kvinder ikke kan finde ud af biler. Jeg hader denne sætning og har altid gjort det. Ligesom ¨kvinder kan ikke parlænparkerer¨. Selvfølgelig kan vi det!!

Men når det så er sagt, ja så har jeg virkelig dummet mig, så meget at det nær havde kostet mig min bil. De af jer der kender mig ved hvor meget jeg elsker at køre bil. For 5 år siden var der et halvt år hvor vi ikke havde bil. De er næsten de mest forfætrelige måneder i mit liv!! Eller de var i hvert fald hårde. Jeg ser det ikke som total luksus at have bil, når man som jeg bor på landet. Man kan vitterligt ikke noget uden en bil her. Så jeg ELSKER virkelig mit lille lilla lyn. Bil for mig er li med FRIHED!

Nå men hvad var det så du dummet dig med Trinemaija??? Jo nu skal I høre. Da jeg kørte yngste sønnen i skole i går morges, så lugtet der brændt. Jeg tænkte at det var sgu nogle engageret lærere der allerede havde lavet bål. Og så tænkte jeg ikke videre over det. Et par timer senere, skulle jeg køre min datter til toget og så lugtet der sgu stadig af bål……!!! Jeg skyndte mig hjem. Slukket bilen og lod den stå en times tid.

Så tjekket Rikke og jeg olien og til min store skræk, var der næsten ingen olie på. Det er min største frygt. Altså at smadre motoren på bilen. Men heldigvis nåede vi at komme olie på inden den gik død. Jeg er SÅ f…..g taknemmelig over at der ikke skete noget. Jeg ringede til min mekanikker og han beroligede mig. Han fortalte at Falck lige havde været med en bil, hvor motoren var stået af pga. manglende olie. Jeg skylder stadig i bilen, så det ville jo være virkelig sur røv, hvis bilen døde og jeg stadig skulle betale på den. Det skulle de, dem der ejet bilen Falck kom med. Øv!!

Men hvorfor tjekket jeg ikke olien??? Ja godt spørgsmål. Jeg er ovenikøbet datter af en mekanikker….. Jeg elsker at køre bil, men alt ved vedligehold siger mig absolut ikke noget. Det har altid været min ex-mand der ordnet det med vores biler. Så lavet jeg noget andet. 😉 Min bil har skulle til service i et par måneder nu, men jeg har ikke haft råd. Og jeg har hele tiden tænkt at så kunne min mekanikker tjekke bilen om alt var som det skulle. Men jeg fik mig virkelig en forskrækkelse i går. Så undskyld far, jeg har nu lært at tjekke olie.

Pandekager.

I disse regnvejrsdage, kan man næsten ikke andet end at tænke på pandekager… I går tordnet og braget det helt vildt og regnet voldsomt. Det var stadigvæk lunt. I dag derimod er det koldt og det har regnet. Ungerne havde tidligt fri, så det betød pandekager.

Jeg har som mor på 18. år bagt RIGTIG mange pandekager og prøvet et hav af forskellige opskrifter. Nogle med øl, andre med en masse kardemomme osv. For mig er det vigtigt at pandekager tynde, det kan jeg bare bedst li. Og så må kanten rundt godt være sprød. Med 3 børn i huset, er der også 3 forskellige smags tester. Men de har altid bedst kunne li de neutrale, altså uden fx kardemomme eller vanilje. Så her er opskriften på de pandekager jeg bar bagt aller flest gange. Er du til vanilje, ja så kommer du bare det i. Eller kardemomme. Det smager også godt med lidt revet citron skal.

Pandekager ca 15-20 stk.

5 æg

6 dl sødmælk brugte jeg, men du kan også godt bruge plante drik.

Lidt sukker.

1 tsk salt.

5 dl hvedemel

1½ dl vand

Smør til stegningen. Rigeligt smør.

Pisk æg, halvdelen af mælken, sukker og salt. Kom melet i lidt af gangen. Derefter hælder du vandet i og pisker. Dejen vil nu stadig være tyk og nu hælder du resten af mælken i, lige så stille. Lad dejen stå og hvile lidt.

Jeg steger dem i smør og her er jeg bestemt ikke nærig… Jeg synes det smager godt, men det er jo en smags sag. Prøv dig lidt frem. Som sagt før kan jeg bedst li tynde pandekager, så hæld et tynd lag ud på panden.

Rigtig god bagelyst til regnvejrsdagene.

Valg og killinger.

For præcis 14 dage siden blev vi beriget af 2 nye familie medlemmer. Vores kat Karma fødte 2 killinger. De er simpelthen så søde og jeg har brugt flere timer, bare på at kigge på dem. Der er en han og en hun. Rikke skal have hunnen og vi beholder hannen. Jeg var lidt spændt på at se hvor mange hun fik. Sidste gang, for 2 år siden fik hun 4. En langhåret trefarvet, 2 korthåret trefarvet og en helt sort korthåret.

Denne gang var der altså kun 2 killinger og det passer mig helt fint. De er stribet og det passer mig også ganske fint. Jeg er ikke så vild med de trefarvet katte. Jeg elsker beige farvet katte med langt hår, eller stribet. De 2 hun har fået i år er korthåret. Nu skal vi bare finde på et navn og det er et større cirkus…. Jeg synes han skal hede Manfred. Laust mener Pablo, det synes jeg også er et fint navn. Hallfdan synes det skal være et mexicansk navn. Og viga mener han skal hede Emil, Malte eller Palle….. Nu må vi se. Mon ikke vi bliver enige på et tidspunkt??

Men I skal ikke snydes for nogle billeder af vidunderne.

Valg….

Jeg var i postkassen i dag og der lå der valgkort. Det er der jo ikke noget vildt i. Vi skal stemme og så få vi tilsendt valgkort. Men denne gang lå der 3 valgkort i postkassen. Det er sgu vildt!! Tænk at 2 af mine ¨børn¨ kan stemme. Vi taler lidt om politik, når de kommer hjem fra gymnasiet, hvor der har været ungdoms politikker eller andre politikkere. De synes det er svært. Det synes jeg også det kan være. Man kan jo finde synspunkter i næsten alle partier, man er enige i. Det glæder bare om at finde det parti man er mest enige med.

De ved godt at jeg stemmer rødt og har altid gjort det. Og vil nok også altid gøre det. Men for mig er det vigtigt at de selv træffer et valg om hvad de mener er vigtigt. Og ikke bare gøre som mig. Jeg ved at der er mange første gangs vælgere der stemmer som deres forældre og aldrig rigtig sætter sig ind i, hvad de selv mener. Jeg har også hørt om nogen der fortæller deres ¨børn¨ hvad de skal stemme….. WTF.

Sidste gang der var valg, var Laust kun 10 år. Han kom cyklene hjem en dag, hvor jeg stod ude ved vejen og talte med nogle naboer. Da han spørger, ¨Hvem er det nu vi stemmer på mor?¨. Mine naboer grinte og sagde at man skal starte tidligt. Vi har nok også altid talt om politik hjemme hos os. Ikke vildt meget, men lidt har også ret. Han er ret nysgerrig omkring politik. Også hvordan jeg ville have det, hvis en af mine unger fx stemte på Rasmus Pauldan. Ja hvad skal man som forældre svare til sådan et spørgsmål?? Jeg sagde at så havde vi nok ikke så meget til fælles, men at det ville være hans valg.

Første gang.

Jeg har altid ment at det er vigtig at bruge sin stemmeret og har altid stemt. Det håber jeg også mine børn vil gøre, men det er deres valg. Hallfdan har valgt samfund på gymnasiet og er ret interesseret i politik. Viga synes det er mega uoverskueligt, men hun prøver at sætte sig ind i det.

Den første gang jeg skulle stemme, var 18 maj 1993. Jeg boede på det tidspunkt på Nørrebor og skulle stemme i Mimersgade. Senere skulle jeg mødes med en karmarat i Guldborgsagde. Men jeg var for træt og blev hjemme. Dagen efter vågnet jeg op til et vildt og smadret Nørrebro. Hvis jeg var taget ned til min kammerat, var jeg blevet fanget i urolighederne. For de startet ude foran hans opgangs dør…..

Jeg er rimelig glad for jeg ikke blev fanget i krydsilden den aften 18 maj 1993.

Husk at stemme… Begge gange.

Weekend og mors dag.

Det har været en ret travl weekend. Fredag var jeg i Kalundborg og skulle købe en dims til yngste sønnens lånecykel. De havde den ikke og skulle bestilles hjem. Så lige en tur i Jem & fix og købe plante jord, men blev total fornæret. Da en pose koster 35,-….. Og deres krukker var heller ikke så pæne, som de så ud til i avisen.

Da jeg nu var ude og køre, så kunne jeg også lige runde Jysk. De havde heller ikke nogle krukker jeg kunne li. Men 1000 andre have ting, som jeg godt kunne tænke mig. Kære univers, send gerne 10.000,- min vej, så vi kan få nogle have møbler og sådan. Tine kom og klippet mine hække. De skulle klippes kraftigt ind og den ene blev klippet ca 80 cm ind. Nu har jeg fået 10m2 mere have. Dejligt.

Forårs marked.

I mens bagte jeg en masse rugbrød. der var nemlig vores årlige landsby forårs marked. Der kan man købe planter, kunsthåndværk, kaffe & kage og meget mere. Jeg/ vi (Rikke og jeg) plejer også at have en bod. Rikkes fine træting og mine planter og brød. Men i år var det kun mine brød vi solgte. Jeg bagte og Rikke stod i boden. min mobil er stadig skrald, så jeg har ikke selv taget nogle billeder….

Tines plante bod. Salater i flotte farver og majs i alle regnbuens farver og meget mere.

Trillebør løb rundt om søen. Præmie for bedst pyntet trillebør.

Det er altid en hyggelig dag at være til forårs marked og det var det også i år. Jeg stod op kl 4 og bagte til kl 14, så der var gang i den lille ovn. Rikke var god til at sælge, så der var næsten udsolgt. Yngste sønnen vandt sammen med sine venner for pæneste trillebør. Vigasølva ringet kl 18 og skulle hentes i Slagelse Og det var så den dag. God men træt.

Mors dag.

Mors dag er altid en sådan lidt underlig dag. De sociale medier flyder over med blomster og chokolade billeder. Og tekster med hvor meget deres mor betyder i deres liv og hvor stort et forbillede hun er. Det er da super dejligt, at de fleste har det sådan med deres mor. Men jeg kender rigtig mange kvinder, som har det ret stramt med deres mor. Mange der kun er sammen med deres mor/ forældre af pligt. Sandheden er den, at ikke alle mødre er superhelte og værd at have som forbilleder.

Det her er min mor. Jeg elsker dette billede, for hun ser glad ud. Hun døde for snart 5 år siden. Inden da havde vi ikke haft kontakt i 12 år. Hun havde så mange indre dæmoner, at hun havde det rigtig svært med livet. Hun elskede mig ikke. Det var hun ikke i stand til. Det sørgelige er at jeg tror heller ikke hun var i stand til at elske sig selv. Men på det her billede ser hun glad og tilfreds ud. Hun ligner en hver anden lille pige på den tid. Et billede der viser hende og ikke hendes dæmoner. Jeg fandt dette billede da vi ryttet op i hendes ting, da hun døde. Jeg har aldrig set det før, men det er det billede jeg bedst kan li af hende.

Min mors dag.

Nu har jeg jo selv 3 børn (unge mennesker) og det detyder jo at jeg selv er en mor. Min mor har vist mig mange ting. Ting jeg ikke vil føre videre og selvom min mor ikke elskede mig. Så elsker jeg mine unger så ubeskriveligt højt. Jeg ønsker inderligt at de ikke er sammen med mig af pligt, men fordi vi holder af hinanden. Og ja lige nu bor de alle hjemme endnu….og kan derfor ikke undgå mig 😀

Min søndag(mors dag) startet efter jeg havde sovet længe. Rikke kom forbi med en rose jeg havde forelsket mig i dagen før. Som min søde nabo havde fået hjem i butikken. Den hedder Chippendale og er utrolig smuk. TAK Rikke. Så kørte jeg en tur til Kalundborg igen og hentet den der cykel dims. Fandt nogle krukker og et citrontræ jeg bare måtte eje.

Da jeg kom tilbage, var alle unger oppe og nedenunder, samtidigt! Det sker meget sjælendt. Jeg sagde at havde brug for hjælp i haven. Og de næste mange timer hjalp de med at slæbe grene og rydde på i haven. Hallfdan hentet noget musik. Jeg elsker de dage hvor vi kan hjælpes ad. Nu ligger der nogle kæmpe bunker ude foran huset, der skal køres væk.

Dagen sluttet med en ¨familietur¨ til BILKA. De havde tilbud på sprut og vi skal snart holde fest for yngste sønnen. Der blev talt om forskellige drinks. Det skal nok blive en god fest.

Alt i alt en fantastisk dag og weekend.

April #4

Så gik april måned også. Normalt elsker jeg april. Den bedste forårs måned overhoved. Træer springer ud, man kan begynde at så nogle af alle sine frø. Man kan begynde at plante lidt ud også. Og så måske fordi jeg har fødselsdag i april….. Det er ikke sådan at jeg ikke elsker april mere. Men den har virkelig trukket tænder ud i år. Jeg tror at jeg har været hele følelses registeret igennem. Jeg har været helt oppe og flyve og helt nede og lande igen. Nogle vil måske bare sige det er livets op og ned gang. Og ja livet går op og ned og op igen. Det har bare været nogle vilde kurver.

Haven

Haven kommer mere og mere på plads. Men der er stadigvæk laaang vej. Det gode ved det tar så lang tid er, at jeg kan gå og fundere over havens rum og lave lidt om på planerne. Der er nu støbt stolper, alle de steder der skal være højt hegn. Nu mangler der ¨bare¨ beklædnings brædder. Det er ikke noget jeg selv kan, så jeg må vente og afprøve min til tider meget korte trådmodlighed. De skal nok komme op, det ved jeg. Bare ikke lige hvornår. Alle mine kasse i køkkenhaven er færdige og sat på plads. Der er kommet flis i gangene og jeg mangler kun 3 bede og grave igennem.

Jeg har fået flyttet mine krydderurter og den anden dag, fik jeg plantet noget salat og ærter ud. Det går lidt langsomt, Fordi der stadig er så meget der skal på genbrugen. Hver gang man ordner et lille stykke, er der et par læs, der skal køres væk. I er flere der har efter spurgt billeder af haven. De skal nok komme. Min mobil kan bare ikke rigtig mere, så jeg må få taget nogle med Rikkes mobil. En dag i nær fremtid. Der er forsøgt at rette/jævne græsplænen. Det er svære end jeg regnet med, så nu må den bare være sådan for nu. Til efteråret vil jeg prøve igen. Måske med noget jord udefra og lægge de steder der er lunker.

Man keder sig i hvert fald ikke, hvis man har en have. Der er ALTID noget man lige kan gøre. Jeg fik sat nogle jordbær, men vi bor (desværre) et sted med en masse råvildt. De ELSKER små spæde planter og åbenbart også jordbærplanter. ØV!! Men det er heldigvis snart slut med de går ind i vores have. Når alt hegnet kommer op, ja så kan de ikke komme ind og jeg kan have min have for mig selv. Jubiiii.

Andres meninger…

Noget af det jeg har brugt tid på at lære mine børn er, at man må tænke alt det man vil og også have meninger. Men man behøver ikke at komme med sine tanker og meninger uopfordret. Det er faktisk ikke ret tit andre mennesker gider at høre den. Tit er det jo bare en smags ting. det kan man jo ikke diskuterer alligevel. ¨Hold op hvor jeg synes dine bluse er grim¨. Hvem kan bruge det til noget? INGEN. Medmindre jeg er blevet spurgt om, hvad jeg synes om den bluse.

Jeg bor jo i en lille bitte landsby. Og ALLE har en mening om mit hegn og det som snart kommer op. Jeg er SÅ træt at andres meninger om MIT hegn…. Faktisk er jeg så træt af det, at det undre mig at mine øre ikke er faldet af endnu. Af alt det jeg skal høre på. Vi har snart boet her i 7 år. I de 7 år har haven været åbent og vi har kun haft ca 10m2 hvor andre ikke har kunne se os. Det der er mest sjovt er, at de fleste af den der mener der ligner en rockerborg. Er dem der selv har en lukket have. De har bare hæk. Men jeg er bare til hegn i stedet for og jeg elsker mit lille fort. 😉

Bøger.

I april har jeg fået læst hele 2 bøger. Den første jeg læste, er en bog jeg længe gerne ville læse. Men køen på biblioteket var meget lang, så jeg endte med at købe den. Det er Leonora Christina Skov´s bog, Den er lever stille. Hold nu op en bog… Det er en bog om hende selv, sin ensmonne opvækst. Om at fuldstændig miste sig selv, for så at bygge et nyt menneske op. Det er virkelig en stærk fortælling om det at vokse op i en total dysfunktionel familie. Om ikke at blive set og accepteret, som den man er.

Som 21 årig springer hun ud som lesbisk. Hendes mor mener at Leonora er skyld i at hun dør. Det gør hun ikke men Leonora føler skyld over ikke at være den gode datter. Jeg kan se mig selv så mange steder i den bog. det er helt vildt. Nogle af de bedste bøger er dem man kan spejle sig i. Jeg kan kun på det varmeste anbefale denne bog.

Den næste bog jeg læste var en der fanget mit øje nede på biblioteket. Har ikke hørt om bogen eller Roxane før. Det er bogen SULT af Roxane Gay. Dette er også en bog om hendes egen historie. Da Roxane er bare 12 år gammel, bliver hun gruppe voldtaget. Hun tør ikke at fortælle det til nogen, så hun holder på denne uhyggelige hemmelighed helt selv. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Heller ikke i denne historie. Hun beskriver hvordan hun spiste sig større og større. Så stor at hun på et tidspunkt vejede 263 kg.

Det gjorde hun fordi hun ville beskytte sig. Selv om hun var så ung, viste hun at ingen ville overfalde hende igen, hvis hun var så tyk. Det er virkelig også en stærk bog om at overleve. Også denne kunne jeg spejle mig i. Ikke at jeg nogensinde har været tyk, men jeg har haft samme had til min krop i mange år. Igennem bogen stille hun spørgsmål til læseren om kvinde kroppe, retten til at fylde og om den måde vores kultur ser på kvinder. En bog jeg vil anbefale dig at læse.

Næsten sommer og fødselsdag.

April har også været helt sommerlig indimellem. Mange solskinstimer, sol på kroppen(også lidt for meget). Årets første tur på paradis is. Vi har også grillet flere gange og den anden dag lavet jeg koldskål. Selvom jeg har dage hvor jeg savner københavn, helt åndsvagt meget. Ja så elsker jeg landet om foråret og sommeren. Ligesom folk har sommerhus, ville jeg gerne have en lejlighed i byen.

Grillaften, april 2019 Min fødselsdag.

Jeg har en lillesøster jeg sjældent ser, men i perioder skriver vi en del sammen. Hun skrev og spurgte hvornår jeg hold fødselsdag i år. Men for første gang i mit liv, gad jeg ikke at holde nogen fødselsdag. Sandheden er den, at jeg fik lidt ondt af mig selv. Jeg havde fødselsdag i påsken, men de få jeg spurgte, skulle noget andet. Det fik mig til at tænke lidt over tingene….

Jeg gider ikke rigtig mennesker og det har jeg ikke rigtig gidet i over et år. Siden jeg var meget syg. Faktisk tror jeg heller ikke rigtig folk gider mig. Min energi/aura siger hold dig væk. På en eller anden måde har jeg fået skubbet folk væk, også mennesker jeg holder af. Det var helt klart en af de store nedture i denne måned. Men jeg besluttet mig for at rode bod på det igen. Jeg bliver 45 somre til næste år. Så jeg har et helt år til at tiltrække folk igen 😉

Min søster og jeg aftalte at mødes i Valby og spise sushi skærtorsdag. Det er noget af det hyggeligste jeg har gjort længe. Vi fik snakket og snakket og snakket en hel dag i mit gamle Valby. Da jeg var barn boede næsten hele min familie i Valby. Jeg elsker den bydel. En lille by i byen.

På selve min fødselsdag, slappede jeg bare af i solen med en bog. Senere kom Rikke og vi grillet med ungerne. En meget stille og rolig, men dejlig dag. Jeg plejer at fare rundt og bage og lave mad. i år kunne jeg bare slappe af.

.

I hele april, har Rikke og jeg hængt ret meget ud sammen. Mere end vi har gjort meget længe. Det føles rigtigt og føles dejligt. Vi har snakket en hel del. Vi har arbejdet i haven en hel del. Vi har spist sammen en hel del gange. Vi har været på tur. Det kan du læse om her. Vi var blandt andet på Betty Nansen Teateret og se I forhold med Sort samvittighed, som jeg lige har set er nomineret til en Reumert. Den håber jeg inderligt at de vinder.

Jeg har også haft tanker om bloggen. En hel del faktisk. Skal jeg blive ved med at have den? Gider folk virkelig at læse om hvad jeg tænker? Min økonomi er ikke hver at skrive om og har derfor ikke en penge til at opleve en masse, jeg ville kunne skrive om.Er jeg kommet til at skrive for meget om sygdom? Eller at jeg har haft en frygtelig barndom? Det er jo ikke alt der har været noget lort og jeg har nok ikke mere i rygsækken end så mange andre.

Jeg ved det ikke…. Sådan har april måned været. En masse uafklaret spørgsmål. Jeg ved det går over igen. Sådan har det altid været. Heldigvis. Jeg beholder bloggen, også om det så kun er mig selv der læser den 😀 For mig er det en super fin øvelse i at skrive. Dette skriv blev også lidt langt. Ligesom april også føles lang.