Indlæg

Gulerods boller.

Her er opskriften på de dejligste bløde gulerods boller. Jeg bager dem meget i perioder, til når ungerne kommer hjem om eftermiddagen, men også til madpakken dagen efter. Børn i alle aldre plejer at være vilde med dem, faktisk også deres forældre 😀

Ca 12 store boller.

3 dl vand

25 g gær

50 g sukker

10 g salt

1 tsk kardemomme

1 æg

625 g hvedemel

50 g smør

2-3 mellem store gulerødder revet fint

Jeg hælder det hele i min skål og så ælter min røremaskine det, ca. 10 min. Det er vigtigt at dejen er en blød dej. Det er nemlig det der gør dem så bløde og vamsede.

Lad det stå i skålen en halv times tid. kom derefter dejen ud på et mel drysset bord. Form ca 12 boller. Nu skal de efterhæve i en times tid. Jeg plejer at pensle den med kaffe, men hvis du synes de skal have en blank overflade, så bruger du bare æg.

De skal bages ca 8 min. på 200 grader varmluft.

Rigtig god bagelyst og skriv meget gerne, hvis du kunne li dem. Du må også gerne dele opskriften <3

Gulerods boller